Stolt håndværk & kvalitet i top
PBJ er en dansk familieejet virksomhed, som har eksisteret siden 1968, hvor den blev grundlagt af Per Buhl Jørgensen. PBJ’s passion er at skabe møbler i tidløst dansk design af den absolut højeste kvalitet, som i kombination med en gennemtænkt forarbejdning, garanterer møbler af det fineste håndværk og med en finish i verdensklasse.
PBJ har sine egne produktionsfaciliteter i Polen, og med sine mange års erfaring, stræber virksomheden altid efter at finpudse alt ned til den mindste detalje, således at de kan levere møbler af den bedste kvalitet og imødekomme forbrugerens krav i alle aspekter.
Desuden er PBJ fokuserede på at udvikle sit udvalg af møbler med stor respekt for vores natur, samt at gøre sit bedste for at inkorporere bæredygtighed i alle de processer, der skaber det endelige møbel.
Kun de bedste materialer
PBJ gør sig umage i, at sørge for, at deres møbler kun består af materialer af aller bedste kvalitet.
PBJ’s udvalg af træ skal have de korrekte luftfugtighedsniveauer, færrest mulige knaster og ikke mindste komme fra statsgodkendt skovbrug.
Alt PBJ’s læder er produceret efter økologiske, bæredygtige
metoder. Til at sikre en kvalitet, der er let at vedligeholde, anvender virksomheden kun semianilin læder, der har fået en overfladebehandling, som sørger for, at læderets naturlige struktur og udseende bevares.
Når det kommer til stof materialer tilbyder PBJ et bredt udvalg af forskellige typer lige fra uld, polyester osv., til stoffer, der er fremstillet af genbrugsmaterialer. Til fælles har de, at de alle lever op til de høje krav til rive, slid, farveægthed, pilling, falming mm.
Morten Svendsen
Morten Svendsen, født i 1966, har siden midten af 80’erne været en passioneret møbelsnedker. Allerede i sine tidlige år var Morten drevet af en dyb kærlighed til møbeldesign; han brugte utallige timer på at tegne, designe og skabe sine egne unikke møbler.
I starten blev hans kreationer værdsat og benyttet af familie og venner, som alle nød godt af hans talent og håndværk fra sit lille værksted.
Med tiden voksede Mortens evner og ambitioner. Efter flere år ansat ved forskellige anerkendte møbelfabrikker, hvor han finpudsede sit håndværk og sin forståelse for møbelproduktion, tog hans karriere en afgørende vending. I 1996 gjorde han sit livslange håndværk til en livstidsdrøm ved at købe møbelfabrikken PBJ i Rødding – Spøttrup.
Her begyndte en ny æra for Morten, hvor han kunne bringe sin vision for innovativt og tidløst møbeldesign til liv på en større skala. Med Morten ved roret bliver hvert møbel hos PBJ en fortælling om dedikation, kvalitet og æstetisk finesse.
Morten er designeren bag bl.a. Hide, Artus, Aeris og Maior serien.