Topmadrasser

    Filter

      5 gode grunde til at investere i en topmadras  

      En topmadras er en tyndere madras, som du lægger oven på din almindelige madras, for at gøre din seng mere komfortabel og til at forbedre din søvnoplevelse. Her er 5 gode grunde til hvorfor du skal købe en topmadras: 

      1. Øget komfort og støtte 

      Topmadrasser er designet til at give ekstra komfort. De hjælper med at fordele kroppens vægt jævnt, hvilket reducerer trykpunkter og giver en mere behagelig søvn. Topmadrasser fås i flere forskellige materialer som memory-skum og latex. Disse materialer giver god støtte til din ryg og nakke, hvilket kan være med til at reducere smerter og ubehag. 

      2. Forlæng levetiden på din madras 

      Ved at bruge en topmadras mindsker du slid på din madras. Det betyder, at din madras kan holde længere, fordi topmadrassen tager imod det meste af dagligdagens belastning. 

      3. Bedre hygiejne 

      En topmadras kan nemmere tages af og rengøres end en hel madras. Dette hjælper med at holde din seng mere hygiejnisk, da det er nemmere at vaske betrækket eller lufte topmadrassen ud. 

      4. Juster sengens fasthed 

      Hvis du synes din madras er for hård eller for blød, kan en topmadras hjælpe med at justere fastheden. Du kan vælge en blødere eller fastere topmadras alt efter dine præferencer, så du får den rigtige støtte og komfort. 

      5. Regulering af temperatur 

      Vores Cool topmadras har temperaturregulerende betræk, hvilket kan være en fordel, hvis du ofte har det for varmt eller koldt om natten.  

       

      Hvilken topmadras skal jeg vælge? 

      Basic: 

      Med en Basic topmadras får du en god topmadras til en overkommelig pris. Du kan vælge mellem forskellige tykkelser og med forskellig fyld. Betrækket på topmadrassen kan tages af og vaskes ved 60 grader. 

      Sensity: 

      Med enSensity topmadras, kan du vælge, om du ønsker 50 mm zoneinddelt latex, 50 mm viscoelastisk (memory) skum eller 65 mm ergo+ skum som fyld. Betrækket er desuden antibakterielt og vaskbart ved 60 grader. 

      Cool: 

      Cool er en temperaturregulerende topmadras, der hjælper dig til at holde en optimal temperatur igennem hele natten. Topmadrassen, fås i tre varianter - en 50 mm zone indelt latex, en 50 mm viscoskerne eller 65 mm ergoskum - alle med temperaturregulerende betræk. Opus Cool giver dig god kvalitet, høj komfort og ikke mindst en god nattesøvn. 

       

      Hvilket fyld skal der være i min nye topmadras? 

      Når du skal beslutte hvilket fyld der skal være i din nye topmadras, er der flere faktorer at tage højde for: 

      Latex:  

      Med en latex topmadras får du en madras, der er udvundet fra gummitræer. Udover at være dejlig blødt, har naturlatex også en lang levetid, en fantastisk genrejsningsevne og er i det hele taget et yderst åndbart materiale, der hjælper med at regulere kropstemperaturen. Naturlatex er det mest valgte materiale til topmadrasser. 

      Viscoelastisk: 

      Viscoelastisk skum, også kendt som memory skum, er et temperaturfølsomt materiale, der tilpasser sig din krop ved at reagere på varme og tryk. Det er et af de mest trykaflastende materialer i sengebranchen og bruges ofte til personer med rygproblemer. Modsat latex, der øjeblikkeligt reagerer, når du vender dig, er viscoelastisk skum langsommere til at vende tilbage til sin oprindelige form. 

      Ergo+  

      Ergoskum er en kraftigere skum, der forstærker din sengs unikke egenskaber. En topmadras i ergoskum giver en vægtløs fornemmelse og er lavet af et blødere materiale, der er fleksibelt og smidigt. 

      Purskum (PU skum): 

      Purskum, også kaldet polyurethanskum, er et materiale, der ofte bruges i madrasser, puder og møbler. Det er lavet af plast, som er blevet omdannet til skum med en masse små luftbobler i.  

       

      Kan en topmadras redde min gamle seng? 

      Det er vigtigt at huske på, at en god topmadras alene ikke kan erstatte en dårlig madras, men derimod er designet til at forbedre din liggekomfort. Så hvis din madras er træt og udslidt er det bedre at kigge på en ny springmadras, eller måske endda en helt ny seng. Se vores store udvalg online, eller besøg din lokale HJEMME HOS butik, hvor du kan afprøve senge, springmadrasser og topmadrasser, og samtidig få råd og vejledning af vores dygtige personale.