Handelsbetingelser

Handelsbetingelser

Generelle oplysninger

Hjemme Hos / In2house Finans ApS
Olaf Ryes Gade 7K, 1. th
6000 Kolding

CVR-nr.: 35666524 

Tlf. 63 40 70 14 
kontakt@hjemmehos.dk
 

Disse salgs- og leveringsbetingelser finder anvendelse ved køb af varer på www.hjemmehos.dk til levering i Danmark.

Betaling

På webshoppen kan du betale med:

  • Visa/Dankort
  • Mastercard
  • Visa Electron
  • Mobilepay
  • Applepay

Vi tager ikke kortgebyrer (Bemærk, at der dog stadig kan opkræves gebyrer for brug af korttyper udstedt uden for EU).

Beløbet hæves først på dit kort, når varen afsendes.

Reservation af beløb

Betaler du med et internationalt betalingskort, reserveres beløbet med det samme. Pengene reserveres på dit kort eller konto indtil:

  1. Vi trækker beløbet, når vi sender varen, eller
  2. Pengene frigives ifølge aftale med din kortudsteder.

Du kan læse mere om reglerne for dit specifikke kort hos din kortudsteder. 

Prispolitik

Alle priser er angivet i DKK inklusiv moms. Hvis en pris er åbenlyst forkert, og du rimeligvis burde havde opdaget dette, er vi ikke forpligtet til at levere det pågældende produkt til den forkerte pris. 

Man vil kunne opleve, at der er forskel i priserne på hjemmehos.dk og de priser, der er i de fysiske butikker.

Fragt

Ved køb over kr. 1.499 sender vi din vare fragtfrit – dog undtaget ikke-brofaste øer. Levering sker altid til nærmeste kantsten, medmindre andet er valgt. Indbæring kan tilkøbes for kr. 499,00.

Ved køb under kr. 1.499,00 er fragtprisen 99,00 kr. 

Du kan naturligvis også vælge selv at hente din vare i en lokal Hjemme Hos butik uden beregning.

Den forventede leveringstid er opgivet for hvert enkelt produkt. Efter bestilling vil vi kontakte dig og aftale den præcise leveringsdato.

Andre fragtbetingelser kan gælde i de enkelte butikker. Kontakt din lokale Hjemme Hos butik for at høre nærmere. 

Fortrydelsesret 

Som forbruger har du 14 dages fortrydelsesret, når du handler online på hjemmehos.dk. 

Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, du har modtaget din vare. Hvis du har bestilt flere forskellige varer i én ordre, eller ordren består af flere partier eller dele, men de leveres enkeltvist, løber fristen fra den dag, hvor du modtager den sidste vare.

Fristen indebærer, at du har 14 dage fra modtagelsen til at give os besked om, at du vil fortryde dit køb. Du kan sende en mail til kontakt@hjemmehos.dk eller benytte standardfortrydelsesformularen, som du finder nederst i handelsbetingelserne.

Du kan ikke fortryde købet ved at nægte at modtage varen uden samtidig at give os besked.

Bemærk, at hvis du køber i en lokal Hjemme Hos butik gælder andre betingelser.

Fortrydelse af en del af købet

Hvis du har købt flere varer hos os, har du mulighed for at sende én eller flere varer retur, selvom de er købt i én ordre.

Bemærk, at du ikke får fragtomkostningerne retur, hvis du fortryder en del af dit køb.

Returnering

Når du har givet os besked om, at du vil fortryde dit køb, har du 14 dage til at returnere varen tilbage til os. Returnering sker efter nærmere aftale med Hjemme Hos.

Du skal selv betale for at varen returneres, og det er dig, der hæfter, hvis der opstår en skade under transporten.

Visse varer kan ikke returneres med normal post. Dette gælder for: Sofaer, stole, borde, opbevaringsmøbler og senge. Udgifterne til returnering af disse varer er individuelle afhængigt af produkttype. Udgifterne til returnering af disse varer forventes dog højst at koste 999 kr. 

Varens stand, når du sender den retur

Ved returnering af en vare kan du risikere at miste hele eller en del af købsbeløbet. Dette kan ske, hvis varens værdi er blevet forringet, fordi

  • du har taget varen i brug
  • den er blevet beskadiget under dit ansvar
  • du har håndteret den på en måde, der ikke var nødvendig for at fastslå dens art, egenskaber og funktion.
Du er kun ansvarlig for en evt. værdiforringelse, som skyldes unødvendig håndtering af varen.

Hvis emballagen mangler eller er beskadiget, kan det føre til værdiforringelse, som du vil blive holdt ansvarlig for. Vi anbefaler derfor at varen bliver returneret i original emballage, som ikke er ødelagt. Beløbet du kan få tilbage afhænger af varens handelsmæssige værdi, og i visse tilfælde kan det betyde, at du kun kan få fragtomkostningerne tilbage

Desuden skal du sørge for, at varen er forsvarligt pakket, og du bærer selv risikoen for pakken og varerne, indtil vi modtager dem. Husk derfor altid at gemme postkvittering og eventuelle track and trace nummer.

Tilbagebetaling af købsbeløbet

Hvis du fortryder dit køb, får du dine penge tilbage. Hvis varen er værdiforringet, fratrækker vi det beløb, du hæfter for.

Vi refunderer alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (det gælder dog ikke ekstra leveringsomkostninger såsom indbæring), senest 14 dage fra den dag, hvor vi har modtaget din besked om, at du vil fortryde aftalen.

Vi tilbagefører pengene med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved købet, medmindre andet er aftalt.

Vi kan tilbageholde betalingen indtil vi har modtaget varen, medmindre du sender os dokumentation for at have returneret den.

Varen sendes til:

Når du har meddelt, at du ønsker at returnere varen, modtager du information om returneringsadressen af Hjemme Hos.

Vi modtager kun varer, som sendes direkte til adressen.

Du kan også fortryde købet ved at give os besked og aflevere den personligt efter forudgående aftale.

Reklamationsret

Når du handler hos os som forbruger, gælder købelovens regler for varekøb.
Det betyder, at du har reklamationsret i 24 måneder. Du skal reklamere inden for ”rimelig tid” efter, at du har opdaget fejlen. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at fejlen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.

 Ved reklamation af varen bedes du sende følgende informationer til kontakt@hjemmehos.dk:

  • Ordrenummer
  • Købsdato
  • Produktnavn(e)
  • Detaljeret reklamations- og/eller skadebeskrivelse
  • Personlige kontaktoplysninger
  • 2-3 billeder af skaden

Hvis din reklamation er berettiget, betyder det, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller et afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation.

Er reklamationen berettiget, og du skal returnere varen, refunderer vi dine (rimelige) fragtomkostninger. Varen skal altid sendes tilbage i forsvarlig emballage. Husk også at få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger. 

Du vil blive informeret, hvis din reklamation ikke er berettiget.

Når du har meddelt, at du ønsker at reklamere, modtager du information om returneringsadressen af Hjemme Hos.

Vi modtager kun varer, som sendes direkte til den angivne adresse.

 
Ombytningsret på OPUS senge

Med ombytningsret på din madraskerne kan du trygt prøve sengen af hjemme hos dig og få skiftet madrassen eller kernen til en anden hårdhed, hvis du har fået en for hård eller for blød seng.

Ombytningsretten betyder, at vi giver vi op til 125 dages ombytningsret på madrasser og madraskerner i Opus HOME og Opus ELITE serierne. Ombytningsretten kan benyttes én gang pr. køb.

Madraskernerne ombyttes til en tilsvarende madras med en anden hårdhed.

Ombytningsretten gælder ved køb af ny, fabriksfremstillet seng og ikke, hvis du har købt en udstillingsseng, medmindre du aftaler dette specifikt med butikken.

Omkostningen til håndterings- og fragtgebyr for ombytning af kerne: 1.499 kr.

Persondatapolitik 

Vi har brug for følgende oplysninger, når du handler hos os:

Navn, adresse, tlf.nr. og mailadresse.

Vi registrerer og videregiver de personoplysninger, som er nødvendige for at kunne levere varen til dig. 

Personoplysningerne registreres hos In2house Finans ApS og opbevares i fem år, hvorefter oplysningerne slettes. 

Vi samarbejder herudover med en række andre virksomheder, som opbevarer og behandler data. Virksomhederne behandler udelukkende oplysninger på vores vegne og må ikke bruge dem til egne formål.

Vi samarbejder kun med databehandlere i EU eller i lande, der kan give dine oplysninger en tilstrækkelig beskyttelse.

Den dataansvarlige på www.hjemmehos.dk er Møbelkæden In2house Finans ApS.

Du har ret til at få oplyst, hvilke oplysninger vi behandler om dig.
Hvis du mener, at oplysningerne er unøjagtige, har du ret til at få dem rettet. I nogle tilfælde har vi pligt til at slette dine persondata, hvis du beder om det. Det kan f.eks. være hvis dine data ikke længere er nødvendige i forhold til det formål, som vi skulle bruge dem til. Du kan også kontakte os, hvis du mener, at dine persondata bliver behandlet i strid med lovgivningen. Du kan skrive til os på: kontakt@hjemmehos.dk

Klageadgang

Hvis du som forbruger vil klage over dit køb, skal du kontakte kontakt@hjemmehos.dk

Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du sende en klage til:

Center for Klageløsning

Nævnenes Hus
Toldboden 2
8800 Viborg

www.naevneneshus.dk

For at kunne klage, skal varen eller ydelsen, som du vil klage over, have kostet mindst 1.110 kr. og højst 100.000 kr. For klager over tøj og sko skal prisen dog have været mindst 720 kr. Det koster et gebyr at få klagen behandlet.

Når du handler på en e-mærket webshop, kan du gratis få behandlet din sag - uanset beløbets størrelse. Læs mere her.

Har du bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-Kommissionens klageportal her - http://ec.europa.eu/odr  

Handelsbetingelserne er senest opdateret d. 07-07-2022

 Standardfortrydelsesformular

(Denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende)

Sendes til:

Hjemme Hos
Olaf Ryes Gade 7K, 1. th
6000 Kolding
kontakt@hjemmehos.dk

 

Jeg meddeler herved, at jeg ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min købsaftale om følgende varer/tjenesteydelser:


Ordrenummer: ___________________________

Varenavn: ______________________________

Bestilt den: _______________________________    

Modtaget den: _______________________________

Forbrugerens navn: ________________________________________________________________

Forbrugerens adresse:  ____________________________________________________________

Forbrugerens underskrift: _________________________________________   

(kun hvis formularens indhold meddeles på papir)