Tænk grønt, når du indretter

Vi ser det mere og mere: Bæredygtigt design er en efterspurgt vare, og der er mange gode grunde til at være mere miljøbevidst, når indretningen trænger til en overhaling. Herunder kommer vi med gode bud på møbler af genbrugsmaterialer, som både vil klæde dit hjem og klimakontoen.

Læn dig tilbage med god samvittighed

Der kommer hele tiden flere og flere bæredygtige muligheder at vælge mellem – blandt andet når det kommer til tekstiler. Og man skal ikke tage fejl; du behøver hverken gå på kompromis med kvalitet eller æstetik, når du vælger møbelstoffer lavet af genbrugsmaterialer – tværtimod vil du ofte få høj slidstyrke og et moderne udtryk.     

London er en af vores mest solgte sofaer, og den fås i et modulérbart byggesystem, så du bestemmer selv, hvordan den skal sammensættes.  
London fås blandt andet i møbelstoffet Regain, der er lavet af 100% genanvendte plastikflasker. Vævningen gør, at stoffet er både blødt og lækkert og indbyder til hygge og afslapning.   

Regain har mange fine certificeringer, blandt andet fordi det er produceret med et stærkt reduceret forbrug af både energi, CO2 og vand. Med Regain får du en slidstærk sofa med høj lysægthed, og stoffet fås i mange fantastiske farver med et flot mat udtryk.

Design til den bevidste forbruger

Måske du vælger bæredygtige møbler, fordi du går op i CO2-regnskaber, energiforbrug og ressourcespild. Måske vælger du ud fra kvalitet og stil. Det bedste design er der, hvor både ressourceforbrug og kvalitet går op i en højere enhed.  

ARKI RAM-stolen er et smukt eksempel på, hvordan genanvendte materialer kan bringes ind i design på en elegant måde. Stolen er designet af Steffensen & Würtz, og har et let og moderne udtryk, samt en fantastisk siddekomfort. 

I hele ARKI-serien har du faktisk mulighed for at sammensætte dit nye møbel, som du ønsker. Du kan vælge mellem forskellige træsorter, farver, tekstiler, finish og meget mere. Her ses stolen med sæde i Cura, som er et møbelstof lavet af 98% genanvendt polyester. Hvis du er mere til naturens egne materialer, så er det også muligt at vælge en smuk genanvendt uld i enten filtet eller vævet kvalitet, som er lavet af restmaterialer fra tøjproduktion.   

Bring naturen ind i indretningen

Der er mange ting, som du kan gøre i indretningen for at trække naturen indenfor; Du kan have store planter, bruge jordfarver eller vælge naturmaterialer som sten og træ. 
Særligt eg og valnød er populære træsorter i de danske hjem – og det forstår vi godt. En af de fantastiske egenskaber ved træ er de levende strukturer, som bringer både varme og karakter ind i indretningen.  

Uanset om du er til klassisk elegance eller til et mere råt look, så kan du uden tvivl finde et spisebord i træ, der passer ind i dit hjem.    
Det smukke Broadway plankebord i 40 mm. Massiv FSC-certificeret træ er et godt bud på et solidt bord, der kombinerer både det klassiske look med den enkle bordplade i naturolieret eg, og det industrielle look med ben i sortlakerede stål.