En pæn bordplade i mange år frem
En laminatbordplade er et populært valg, fordi den er slidstærk, nem at holde og passer godt ind i både køkken, spiseafdeling og arbejdsrum. Men selv en robust overflade har bedst af den rigtige pleje. Når du rengør laminat skånsomt og regelmæssigt, kan du bevare det pæne udtryk i hverdagen og mindske risikoen for synlige skjolder og fastgroede pletter.
Sådan klarer du den daglige rengøring
Til daglig rengøring af din laminatbordplade er det som regel nok at tørre af med en hårdt opvredet klud og lunkent vand. Hvis bordpladen trænger til lidt mere, kan du bruge en smule mildt opvaskemiddel. Tør altid efter med en tør og ren klud, så der ikke ligger fugt tilbage på overfladen.
Uanset om du har et laminatspisebord- eller sofabord, er det en god idé at fjerne madrester, fedt og væske forholdsvist hurtigt, så snavs ikke får lov at sætte sig. Selvom laminat er robust, har bordpladen bedst af skånsom pleje i hverdagen. Undgå skurecreme, ståluld og andre grove rengøringsredskaber, da de kan mattere overfladen og gøre den sværere at holde pæn.
Ønsker du et produkt, der er udviklet specifikt til formålet, kan du også vælge laminatrensen fra Guardian, som er velegnet til rengøring og opfriskning af alle typer laminatoverflader, hvor den effektivt både renser, affedter og beskytter.
Pletter på sort laminat bordplade - hvad gør du?
Har du pletter på en sort laminat bordplade, ses de oftest tydeligere end på lysere overflader. Det gælder især fedtfingre, kalkrester og indtørrede dråber. Derfor kan en sort bordplade have brug for lidt ekstra opmærksomhed, hvis du vil bevare det ensartede udtryk.
Start med at tørre bordpladen af med en blød mikrofiberklud. Er der fedtede mærker eller genstridige pletter, kan du bruge en mild sæbeblanding. Tør efter med rent vand og afslut med en tør klud. Det hjælper med at undgå skjolder. Brug ikke stærke kemikalier, da de kan påvirke overfladens finish og få den til at se ujævn ud.
Hvide pletter på laminatbordpladen?
Hvis du har hvide pletter på din laminatbordplade skyldes det ofte kalk fra vand, sæberester eller rester fra rengøringsmidler. Her kan du som regel komme langt med en opvredet klud og lidt mild sæbe. Tør bagefter grundigt efter med rent vand og en tør klud.
Hvis pletterne bliver ved med at være synlige, kan det være tegn på, at der er brugt for meget rengøringsmiddel, eller at overfladen ikke er blevet tørret ordentligt af. I mange tilfælde er løsningen derfor ikke stærkere rengøring, men mere skånsom og grundig aftørring.
Gode råd, der holder bordpladen pæn længere
Vil du passe ekstra godt på din laminatbordplade, er der nogle enkle vaner, der gør en forskel:
- Ty aldrig til at skære direkte på overfladen, men brug istedet et skærebræt.
- Sæt aldrig varme gryder og pander direkte på bordet, men brug en bordskåner
- Tør spild op med det samme, især kaffe, vin, olie og syreholdige væsker
Når du vælger en mild og fast rutine for rengøringen af din laminatbordplade, får du en løsning, der både er praktisk og pæn i hverdagen. Skånsom rengøring er som regel den bedste vej til et flot og langtidsholdbart resultat.
Inspiration til dig fra os
Brug gerne hjemmehos.dk som din digitale inspirationskilde, hvor du kan gå på opdagelse i vores store udvalg af senge, sovesofaer, sofaer, lænestole, , sofaborde, tæpper og opbevaringsmøbler.
Hvis du har spørgsmål, så kontakt os her, eller kig forbi en af vores lokale møbelforretninger.
Her står vores eksperter klar til at hjælpe dig.