Skab en stilfuld ro og varme i dit hjem med cognacfarven

Cognac er en klassisk farve, der aldrig rigtig går af mode, hverken i garderoben eller boligen. Og det forstår man godt, for den bløde, runde cognacfarve skaber harmonisk ro i hjemmet og forstærker vores forbindelse til naturen udenfor. Vil du også gerne høste den positive effekt af cognacfarven, kan du f.eks. tilføre stuen en afslappet stemning med en cognacfarvet sofa eller sofasæt. Det samme gælder for spisestuen, hvor cognacfarvede stole omkring spisebordet er en oplagt mulighed for at skabe en uformel og indbydende stemning.  

cognacfarvede sofaer i stuen

Sofa, sofasæt eller hjørnesofa?

Beslutter du dig for at udskifte din gamle sofa med en cognacfarvet, har du samtidig mulighed for at tage stilling til, om du fortsat skal have den samme type sofa, eller det ville passe bedre til dine behov med en anden type. Måske er familien vokset, siden du sidst købte sofa, og så passer hjørnesofaer eller et sofasæt bedre til jeres behov end en enkelt sofa. Så hvilken type cognacfarvet sofa passer bedst til dit nuværende behov: en enkelt aflang model, et sofasæt eller en hjørnesofa?

Fordelene ved hjørnesofaer er, at der er masser af plads til at slænge sig, hvis man er 2 eller 3 personer – og at alle mand kan sidde sammen, hvis man er flere end det. En klassisk bekymring når det kommer til hjørnesofaer er, at den kan virke som et voldsomt møbel i mindre stuer. Det kan der også være noget om, hvis man vælger en kompakt hjørnesofa med høj ryg. Men heldigvis findes der også hjørnesofaer i et lettere, mere svævende design, som ikke bringer lige så meget tyngde til rummet.

Cognacfarven gør sig virkelig også godt i et sofasæt. Her syner farven af mere, da du har to adskilte møbler i farven, fremfor én samlet flade. Et sofasæt er samtidig genialt til dig, der ofte har gæster på besøg i stuen. Du skaber de bedste muligheder for hyggesnak, når du stiller sofaerne i sofasættet overfor hinanden.

jordbunden elegance med

Cognacfarvede stole omkring spisebordet

Cognacfarven gør sig rigtig godt i spisestuen, hvor spisestuestole med cognacfarvede sæder kan give et varmt og imødekommende look – perfekt til hygge rundt om spisebordet med familie og venner.

Uanset om du foretrækker en klassisk højrygget spisestuestol omkring spisebordet, eller du mere er til en populær skalstol, kan du finde nogle flotte og komfortable modeller i cognacfarvet stof eller læder.

Som farve passer cognac særligt godt til hvide eller sorte spiseborde eller spiseborde af mørkt/røget træ. Spiseborde i varme og meget levende træfarver egner sig mindre godt til cognacfarven, grundet for stor lighed mellem nuancerne. Jo større kontrast mellem spisestole og spisebord, jo mere kommer cognacfarven til sin ret. Så kan du ellers lege med at bruge møbler af varme træsorter i resten af spisestuen, som f.eks. denne skænk i røget eg.

Tips til indretning med cognacfarven

Som det er med alle farver, er cognacfarven ikke kun én farve. Der findes mange nuancer af cognac at vælge imellem, lige fra de sarte og afdæmpede til de intense og brændte. Hvilken nuance, der passer bedst ind hjemme hos dig og til dit temperament, ved du kun selv. Under alle omstændigheder kan du bruge farven til at lysne indretningen i et rum med mange sorte møbler – eller sprede varme og tyngde i et rum med mange hvide eller lyse møbler.

Inden du kaster dig ud i at indrette med cognac, kan det være en god idé at lægge en plan for, hvordan du vil gøre det:

  • Skal farven være et gennemgående tema i indretningen af hele huset, eller vil du bare have et enkelt rum, hvor farven dominerer?
  • Skal du have mange cognacfarvede møbler eller accessories i hvert rum, eller skal det bare være et enkelt møbel eller to?
  • Hvilke møbler helt konkret kunne du tænke dig at udskifte eller anskaffe?

Når du har taget stilling til disse spørgsmål, er det meget lettere at gå ud og købe de rigtige møbler og accessories fra starten, så du undgår dyre fejlkøb. Du er også altid velkommen i i din lokale Hjemme Hos. Vi står klar til en snak om både farver og indretningsmuligheder.