Hvilket sofabord skal du vælge?
Man siger, at sofaen er hjertet i ethvert hjem, men sofabordet spiller også en stor rolle i at skabe en funktionel og hyggelig atmosfære. Hvad end det er til at stille kaffekoppen på, vise pynteting frem eller smække benene op, så er sofabordet uundværligt!
Når du skal finde det helt rigtige sofabord, er der mange faktorer der spiller ind. Her er nogle råd og vejledning til at hjælpe dig på vej mod den rigtige beslutning. Du er også altid velkommen til at kontakte os her på siden eller besøge din lokale HJEMME HOS butik.
1. Stil og design
Et sofabord skal komplementere resten af møblerne i dit hjem – overvej derfor den overordnede stil i dit hjem og i din stue. Uanset om du foretrækker moderne, traditionelt, vintage eller et minimalistisk design, så har vi et sofabord der passer ind i din indretning.
2. Form og størrelse
Når det kommer til størrelsen på sofabordet, er det en god idé at måle din sofa og pladsen rundt om sofaen, så du ved hvor meget plads der er til sofabordet. Sørg også for at tage højde for, at du nemt skal kunne bevæge dig rundt om sofabordet uden at vælte kaffekopper mm.
3. Funktionalitet
Overvej hvilken funktionalitet bordet skal have. Har du brug for opbevaring kan du vælge et sofabord med hylder eller skuffer. Skal bordet kunne forlænges kan du købe et sofabord med en praktisk klapmekanisme, eller du kan købe et af vores populære sofabordssæt som f.eks. Katrine. Hvis du har en robotstøvsuger, er det en god idé at vælge et sofabord hvor stellet er løftet fra gulvet.
4. Materialer
Nano-laminat: Sofaborde med nano-laminat har en smuk mat overflade, som er utrolig slidstærk, fedtafvisende og blød at røre ved. Nano-laminat har en ekstra slidstærk og ridsefast overflade, der ovenikøbet er vandafvisende og suger dermed ikke væske, som kan blive til trælse pletter.
Træ: Sofaborde i massivt træ tilføjer en klassisk og naturlig elegance til dit hjem. Træborde er tidløse og holder sig pæne længe, hvilket gør dem til en god investering. Vi har sofaborde i forskellige træsorter og olieringer / behandlinger.
Plankeborde: Med et sofabord med planker får du et bord med karakter og personlighed. Plankeborde findes i mange forskellige designs og træsorter, der alle har en naturlig, rustik charme, som tilføjer varme og karakter til ethvert rum.
Keramik: Et sofabord med keramik er en moderne og kunstnerisk tilføjelse til dit hjem. Keramik er utrolig modstandsdygtig overfor ridser, pletter og varme, og er især ideelle til småbørnsfamilier. Vi har både keramikborde med en marmoreret overflade, samt kakkelborde.
5. Farver
Koordiner farven på dit sofabord med farverne i din stue. Ved at vælge møbler der komplementerer hinanden, skaber du et mere sammenhængende udtryk i dit hjem. Det er en rigtig god idé at matche dit sofabord med dit spisebord for at skabe en sammenkobling mellem stue og spiseområde. Du kan vælge at matche trætoner, materialer eller designelementer.
Bryd de firkantede rammer med et rundt sofabord
Runde sofaborde skaber en blød og indbydende atmosfære, der inviterer til afslapning og gode samtaler. Uanset om det er placeret midt i stuen eller ved siden af sofaen, fjerner det skarpe kanter, hvilket gør omgivelserne mere behagelige.
Runde sofaborde har også den fordel, at de passer godt ind i små rum, da det er lettere at manøvrere omkring dem. Deres alsidige designs gør dem velegnede til forskellige stilarter - fra moderne og minimalistisk til den mere klassiske indretning.
Ud over den visuelle charme, giver runde sofaborde en praktisk fordel. De er perfekte til at samle venner og familie omkring, da alle kan sidde komfortabelt uden at være begrænset af hjørner. Så, hvis du leder efter en enkel måde at tilføje charme og funktionalitet til din stue, kan et rundt sofabord være det perfekte valg.
Sort sofabord – et populær valg
Sorte sofaborde er populære valg, når det kommer til indretning af stuer og opholdsrum. Et sort sofabord har et tidløs og elegant udtryk, og kan let matches med andre møbler og farver i rummet. Desuden kan bordet kombineres med mange forskellige stilarter.
Sorte sofaborde er ikke kun flotte, men også praktiske. Den mørke farve på bordet kan hjælpe med at skjule mindre pletter og slidspor, hvilket gør dem ideelle for familier med børn eller kæledyr. Uanset om du ønsker et stort sofabord eller et lille – eller måske et rullebord – så har vi et stort udvalg af sorte sofaborde i forskellige materialer.
Skal sofaen også skiftes ud?
Når du nu har fundet dit flotte nye sofabord, så kan det jo være at du tænker at sofaen også trænger til en opgradering – og det kan vi selvfølgelig også hjælpe dig med. Vi har et kæmpe udvalg af sofaer. Uanset om du foretrækker en moderne minimalistisk stil, en elegant klassisk æstetik eller en afslappet boheme vibe, har vi den ideelle sofa til dig.
Få hjælp til at købe det helt rigtige sofabord
Er du i tvivl om, hvilket sofabord der er det rigtige for dig, står vi klar til at hjælpe dig og vejlede til den helt rigtige løsning. Du er både velkommen til at kontakte os her på siden, eller besøge en af vores HJEMME HOS butikker.