Nordisk indretning i soveværelset

Guide: Sov som en drøm i rolige og afbalancerede omgivelser

Det er i soveværelset dagen starter, og det er her dagen slutter. Det er her du skal vågne med god energi og have ro i sindet, før du igen tager til drømmeland. Derfor fortjener dette rum en helt særlig opmærksomhed. Med nordisk indretning i soveværelset handler det netop om at skabe ro, balance og varme - både fysisk i kroppen, men også æstetisk i rummet.
I denne guide får du inspiration til, hvordan du med farver, materialer og ikke mindst møbler kan skabe et soveværelse i nordisk stil - og med plads til masser af velvære.

Hvad kendetegner nordisk indretning i soveværelset?

Den nordiske stil er kendetegnet ved et lyst, luftigt og naturligt udtryk. Den hviler på nogle helt centrale elementer:

  • Naturlige materialer som træ, uld og bomuld
  • En lys farvepalette i hvid, grå, sand og pasteller
  • Funktionalitet - at hvert møbel har et formål
  • Minimalisme med omtanke for detaljen
  • Hyggelige og varme elementer i form af tekstiler, belysning og bløde former
SENGEN

Centrum for ro og komfort

Sengen er, selvfølgelig, det allervigtigste møbel i dit soveværelse. For at understøtte den nordiske stil, anbefaler vi dig, at du vælger en seng i naturlige materialer og med maksimal komfort - det kunne være en kontinentalseng eller elevationsseng.

Du kan med fordel følge disse 3 råd:

  1. Gå efter en seng med ramme i lyse nuancer
  2. Lad helt enkelt sengens kvalitet være i fokus - og undgå unødvendige detaljer, der "støjer" for harmonien i rummet
  3. Brug sengetøj i hør, bomuld eller pecale i afdæmpede farver


Læs mere om at vælge den helt rigtige seng.

Kontinentalsenge
Komfort på højeste plan
SE ALLE KONTINENTALSENGE
Elevationssenge
Luksus i form af fleksibilitet og funktion
SE ALLE ELEVATIONSSENGE
Sengegavl

Praktisk komfort og æstetisk ro

Har du overvejet at komplementere din seng med en sengegavl? En sengegavl er et yderst dekorativt element - der både tilfører komfort og karakter til dit soveværelse. En virkelig fin måde, at styrke den nordiske indretningsstil med æstetisk ro og balance.

En polstret sengegavl i lyse, naturlige materialer inviterer til afslapning - uanset om du er en læsehest, nyder at lytte til podcast eller se en god TV-serie i din seng.

Sengegavlen er desuden med til at definere rummets farvetema - så hav dette in mente, når vi, lige om lidt, gennemgår farver i den nordiske indretning.

Tip!

Personlig rådgivning

Vi ved, at det kan føles som en stor beslutning fx at vælge seng, og derfor vil vi til hver en tid gøre vores ypperste, for at guide dig frem til det helt rette valg.

Hvis du ønsker at besøge en af vores butikker, og du vil være sikker på, at vi har god tid til at vejlede dig, anbefaler vi, at du booker en personlig rådgivning.
På denne måde skaber vi sammen de bedste forudsætninger for, at du kan nå i mål med de vigtige valg til dit soveværelse.

Skab stemning med tekstiler

Bløde elementer i soveværelset er nøglen til at tilføje en æstetisk varme og personlighed til rummet. Når du skal indrette dig med et tæppe i soveværelset, er der to forskellige løsninger, som efter vores mening, er de ideelle for, at du får noget ud af dit tæppe.

Den ene løsning er at placere et tæppe under sengen - gerne et som rækker 50-60 cm ud på hver side. Alternativt kan du, som den anden løsning, bruge to smalle løbere på hver side af sengen.

Tilfældes har de to løsninger, at uanset hvilken du vælger, vil tæppet give dig en luksuriøst fornemmelse, især om morgenen når du træder ud ad sengen, og dine fødder som det første rammer det bløde underlag, og giver dig en dejlig behagelig fornemmelse. Hvilken måde at starte sin dag!

Harmoni

Rolige farver og naturlige materialer

Nordisk indretning tager udgangspunkt i naturen, og derfor er det de naturinspirerede farver, som sand, sten, blå og grøn, der sætter stemningen.

Hvid og offwhite giver rummet lys og luftige fornemmelser. Grønne og blå nuancer giver en friskhed og naturstemning. Varme gråtoner og beige skaber ro og balance.

Sammensæt farverne på kryds og tværs og sæt dem i samspil med materialer som eg, ask, hør, uld og læderdetaljer for at understrege den naturlige vibe.

Opbevaring

Gennemtænkt stil og funktion

Som vi tidligere har nævnt bygger nordisk indretning på minimalisme. For at understøtte dette, kræver det velorganiserede og ikke mindst gennemtænkte opbevaringsløsninger.

Overvej, hvad dit soveværelse har plads til, og hvordan du kan skabe den bedst mulige balance uden at gå på kompromis med den lette energi i rummet.

Det kan være en fordel at rette blikket efter kommoder i lyst træ, skænke og sengeborde med rene linjer, eller lette hylder for at bevare luft og gulvplads.

Tip!

Lys og atmosfære

Der er ingen tvivl om, at god belysning i dit soveværelse både skaber stemning og funktionalitet. Her kommer 3 gode tips til at skabe en skøn atmosfære med lys:

  1. Brug varmt, dæmpet lys i hjørner
  2. Vælg pendler i naturmaterialer
  3. Lav LED-lister bag din sengegavl
En overset luksus

Lænestol i soveværelset

Hvis dit soveværelse har masser af kvadratmeter, vil det være oplagt at lave en lille hyggekrog, som kan fremme den hyggelige stemning, du ønsker at skabe i din nordiske indretning af soveværelset.

Med en lænestol kan du lave en afslappende plads, hvor du kan sætte rammen for gode meditationer eller mange timers boglæsning. Eller måske det er her, du trækker dig, og får ro til en god telefonsamtale med en savnet ven.

Mulighederne er mange, men vigtigst er, at lænestolen ikke bliver et forstyrrende og rodet element i dit soveværelse. Bruges den derimod rigtigt, vil den være det rene luksus for dit rum. Sørg for at lænestolen matcher sengens stof og farve, og at den er i et roligt design. Suppler evt. med en puf for optimal komfort.

Prikken over i'et

Afslut med personlighed

Vigtigst af alt, skal du føle dig hjemme og veltilpas i dit soveværelse. Derfor er det alfa omega at du gør rummet til dit eget. Supplér den nordiske indretning med ting som:

  • Kunst
  • Vævede dekorationer
  • Personlige fotografier
  • Duftlys
  • Grønne planter

Skab dit eget nordiske fristed

Vi håber, at denne guide har inspireret dig, gjort dig klogere og ikke mindst sat tanker igang om den nordiske indretning af dit soveværelse. Brug gerne hjemmehos.dk som din digitale inspirationskilde, hvor du kan gå på opdagelse i vores store udvalg af sofaer, lænestole, sovesofaer, sofaborde, tæpper og opbevaringsmøbler.

Hvis du har spørgsmål, så kontakt os her, eller kig forbi en af vores lokale møbelforretninger.
Her står vores eksperter klar til at hjælpe dig.