Familieejet producent af kvalitet
Top-line er grundlagt af Svend Ø. Pedersen i 1986, og har rødder i det midtjyske med hovedsæde i Møldrup nord for Viborg, hvor møbelproduktionen fandt sted frem til år 2000. I dag rummer lokalerne salg, marketing og administration, mens produktionen foregår på egen ISO-certificerede fabrik i Polen.
I hjertet af virksomheden mødes omtanke og håndværk med moderne teknologi. Over 1.500 unikke møbler produceres hver uge, hvor manuelle færdigheder løbende styrkes med innovative teknikker for at sikre høj kvalitet og effektivitet.
Moderne teknologi og godt håndværk
Top-line beskæftiger 330 medarbejdere og råder over 15.000 m² produktionsareal fordelt på to fabrikker i Polen. Begge steder er der fokus på at skabe møbler med omtanke og respekt for både mennesker og miljø.
Moderfabrikken har siden 2011 været ISO 14001-certificeret, hvilket afspejler en vedvarende indsats for bæredygtighed og forbedrede arbejdsforhold for medarbejderne. Produktionen betragtes som virksomhedens hjerte, hvor omtanke og traditionelt håndværk forenes med den nyeste teknologi. Top-line gør sig umage på at lytte til kunderne, og stræber altid efter at levere smukke møbler, der holder i flere generationer.
Design med omtanke
Top-line sætter en stor ære i at skabe møbler, som har en lang levetid. Derfor sætter virksomheden sig grundigt ind i, hvordan de kan matche brugerne af møblernes behov - helt ned til mindste detalge, således de får et møbel, de er glade for langt ud i fremtiden.
Dette er også årsagen til at Top-lines tekstiler opfylder kravene for intensiv brug i hjemmet - og både farve- og lysægthed, rivestyrke, slidstyrke og pilling testes grundigt, så tekstilerne holder sig pæne så længe som muligt.
Alle møbelstoffer er derfor mindst 25.000 martindale, selvom anbefalingen til privat brug er på 20.000-25.000 martindale. Derudover er tekstilerne også certificeret med de højeste EU-standarder for at sikre, at de er fri for sundhedsskadelig kemi.
Kurt Skovby
En af designerne bag Top-line møblerne, er Kurt Skovby. Kurt er en erfaren dansk designer med mere end 40 år bag sig inden for udvikling af både klassiske og moderne møbler. Hans mange års arbejde og store passion for design har været med til at forme hans unikke tilgang til moderne møbeldesign.
Gennem sin karriere har Kurt rejst verden rundt og samarbejdet med andre kreative talenter og store navne i branchen. Sammen har de skabt møbler, der både skiller sig ud og huskes for deres kvalitet og æstetik.
Hans filosofi er enkel og tidløs: Designet skal være skræddersyet, af højeste kvalitet og kombineret med en perfekt balance mellem æstetik og komfort.