Sofaer til ethvert behov

En sofa er ikke bare en sofa. Din sofas succes hjemme hos dig afhænger i høj grad af, hvor godt den passer til netop jeres behov, og om den har det rette mix af komfort og æstetik. Den sofa, du synes er så flot hjemme hos din veninde, ville måske slet ikke passe ind hjemme hos jer. Læs mere om sofatyper og få inspiration til din nye sofa her.

Hvilken sofa ved du slet ikke, du mangler?

Selvom din sofa er komfortabel nok at sidde i, er du så sikker på, at den passer perfekt til behovet hjemme hos dig? Især hvis familien er vokset, eller I er blevet færre og måske er rykket til en anden adresse. Så kan den gamle sofa lige pludselig virke forkert, uden du lige kan sætte fingeren på hvorfor.

Men inden du farer ud og køber en ny sofa (der minder alt for meget om den gamle!), så er det en god idé lige at kaste et undersøgende blik på behovet i husstanden. Hvordan bruger I egentlig sofaen – hvem, hvornår, hvor i huset? Svarene vil give dig bedre overblik over, om du skal prøve en ny model.

Vi har lavet et lille overblik over forskellige typer sofaer, som du måske kan genkende dig selv eller familien i.

 

 

Livo hjørnesofaen kan modulopbygges og tilpasses, så den passer perfekt til din arbejdsstil i hjemmekontoret.

 

Netflix-sofaen

Elsker du at ligge mageligt i det flakkende skærmlys og blive opslugt af serier og film? Så er det en sofa med en stor, bred chaiselong, du skal have fat i. Fx denne Livo chaiselongsofa.

Uanset om du ligger alene eller sammen med en fellow netflixcionado, vil der være masser af plads til puder, plaider og piratos.

Hjemmearbejdskontor-sofaen

Hvis du ligesom tusinder af andre har fået rykket arbejdspladsen hjem i løbet af den seneste tid, så har du måske fundet ud af, at sofaen er et glimrende sted at arbejde.

Gå efter gode armlæn og hynder med solid støtte, så du ikke ender i en slatten banan-stilling, der i bedste fald øger risikoen for akut tunge øjenlåg og i værste fald giver rygsmerter.

Denne lækre London hjørnesofa kan du bygge op med armlæn og tilbehør, som det passer dig.

Tumlinge-sofaen

Er huset fuld af små, ivrige kroppe, der ikke helt har styr på motorikken endnu? Hvis du hader pletter lige så meget, som de fleste gør, så er svaret en sofa af læder, fx denne rummelige læderhjørnesofa med chaiselong. Eller du kan vælge en sofa i en særligt smudsafvisende stoftype.

I din lokale Hjemme Hos kan vi vejlede dig i hvilken læder- eller stoftype, der egner sig bedst til din nye sofa. Du kan også købe en imprægneringsspray, der mærkbart gør din stofsofa nemmere at vedligeholde.

'Jeg-har-hovedpine’-sofaen

Vil du tit bare gerne ligge lidt i fred – eller i hvert fald med god afstand til din partner 😉 – så skal du have fat i en af vores helt store sofaer, hvor du kan have en længde helt for dig selv. Fx denne smukke og store flyder i velour.

Eller endnu bedre, et 3+2-personers sofasæt! Skynd dig at optage 3-personers sofaen, så du er sikker på at kunne ligge udstrakt.

 

Plads til hele familien – og nem at tørre af. Living Room U-sofa i sort læder.

 

Sommerhussofa

Praktisk, mørkegrå hjørnesofa med chasielong – perfekt til sommerhushygge! 

Sommerhus-sofaen

Magelig, praktisk, nem at vedligeholde – og ikke for dyr. Sofaen i sommerhuset skal indbyde til afslapning og hygge, gerne med et godt glas rødvin eller varm kakao med skumfiduser. Og man gider ikke sidde og have noia over at spilde.

Gå efter praktiske materialer som læder eller mørke, melerede stoftyper, som fx denne, minimalistiske sag  – du kan altid placere en plaid strategisk, hvis uheldet er ude.

Ego-sofaen

Her er der tale om en sofa, du sidder/ligger så godt i, at du ikke gider dele den. Den slags sofa, der passer så godt til lige netop dig, at den nærmest er en forlænget del af din krop. Du kunne i hvert fald aldrig drømme om at skifte den ud, hvis en eventuelt kommende bedre halvdel var utilfreds! Se fx denne med el-funktion i sædet.

Er du ikke single, er et 3+2-personers sofasæt også en glimrende løsning, hvor du selvfølgelig kaprer den største.

Take-away-sofaen

Hører du til i kategorien af folk, der synes det bedste i verden er at spise i sofaen, men du bliver underholdt TV’et? Så bruger du sikkert også din sofa rigtig meget, sådan helt generelt. Gå efter maksimal komfort og fuld støtte – gerne i et praktisk og aftørreligt materiale, som vi har været inde på en del gange nu. Denne Monza hjørnesofa er en klassiker, som man unægteligt sidder fantastisk i, uanset om man spiser, ser TV eller tager en 'morfar'.

Hvilken model du skal have afhænger af, om du sidder lænet frem over sofabordet og spiser, eller du læner dig tilbage og tager tallerkenen med over. Her kunne en stor bakke på ben være løsningen. Et bredt sofabord er i hvert fald en oplagt følgesvend til din take-away-sofa.

 

 

Julia modulsofa fra Brunstad er den perfekte take-away-sofa med god siddestilling og rygstøtte.