Løftestole – komfort og en hjælpende hånd i hverdagen

En stol med stå-op hjælp kan gøre en kæmpe forskel for folk, der af den ene eller anden årsag er udfordret på mobiliteten. Med en løftestol får du en hjælpende hånd i hverdagen, så du slipper for at døje med at komme ned i din lænestol – og især komme op fra den igen. Men hvilken løftestol skal du vælge? Læs med her i artiklen, hvor vi gennemgår mulighederne og fordelene ved en hæve-sænke stol.

Fordelene ved en lænestol med stå-op hjælp

Måske har du ikke overvejet det, men hvis du ofte har problemer med at komme op ad stolen eller sætte dig igen, så kan en løftestol, hvor du kan hæve og sænke sædet med en fjernbetjening, gøre en kæmpe forskel i din hverdag. Slut med unødvendige smerter eller frygt for at falde, når du vil op ad stolen. Du behøver heller ikke længere holde dig så længe som muligt eller undvære noget, du har glemt ude i køkkenet, fordi du gerne vil undgå at skulle op ad stolen. Med en lænestol med elektrisk sædeløft kommer du nemt og sikkert op og ned i stolen – og det er der mange, der har opdaget. Salget af elektriske hæve-sænke stole er steget markant i de seneste år, og alle tal viser, at tendensen fortsætter.

Selvom løftestole ofte også kaldes seniorstole, er det ikke ensbetydende med, at kun ældre mennesker har gavn af dem. De efterspørges også af mennesker, som er gangbesværede efter fx skader eller ulykker, og som gerne vil have et lækkert og ikke mindst behageligt alternativ til deres andre stole i husstanden.

 

En løftestol skubber dine hofter langsomt opad, mens dine fødder står på gulvet. Himolla løftestol i læder

Den populære William løftestol fra Hjort Knudssen, monteret med kraftigt, sort læder. Fås også i slidstærkt stof.

Hvilken hæve-sænke stol skal du vælge?

Når du skal vælge din nye hæve-sænke stol, er det vigtigste siddekomforten – det er trods alt en lænestol, du kommer til at sidde rigtig meget i, så du skal fremfor alt sidde godt og behageligt. Løftestolene i vores sortiment er nøje udvalgt, så siddekomforten er helt i top. Vælger du en hæve-sænke stol fra Hjemme Hos, behøver du derfor kun fokusere på designet og vælge den stol, du bedst kan lide at sidde i – og se på.  

Inden du vælger en stol med stå-op hjælp, er det også en god idé at kigge lidt på, hvordan dit brugsmønster er for en hvilestol. Elsker du at have benene oppe? Skal den kunne lænes helt tilbage til næsten horisontal, så du kan tage en lur i den? Så skal du vælge en model, hvor du nemt kan omdanne lænestolen til en liggende hvileposition med et enkelt tryk på fjernbetjeningen, som du heldigvis har lige ved hånden. For eksempel denne komfortable Himolla løftestol med to motorer. Stolens ryglæn kan køres helt tilbage i hvileposition samtidig med, at fodskamlen køres op.

Der findes også mere enkle modeller, hvor det kun er sædet, der løfter op. F.eks. denne Sorø lænestol med elektrisk sædeløft, der fås i forskellige størrelser og med forskellige funktioner.

De fleste modeller af stå-op stole har udover løftefunktionen også forskellige afslapningspositioner, hvor ryglænet kan køres ned og benstøtterne køres op uafhængigt af hinanden. Det giver dig en meget mere fleksibel sidde- og hvileplads, hvor komforten er omdrejningspunktet, uanset hvordan du foretrækker at sidde eller ligge på et givent tidspunkt.

Ligner et almindeligt stuemøbel

Ved første øjekast ligner de fleste løftestole en almindelig lænestol. Men skjult i stolen findes de kraftige motorer, der hjælper med at gøre din hverdag lettere. Langsomt skubber det elektriske sædeløft dine hofter opad samtidig med, at dine fødder står på gulvet. Hvis du har behov for ekstra støtte, mens sædet løftes, kan du holde fast i lænestolens armlæn. På den måde opnår du en helt anden mobilitet end ved en almindelig lænestol – uden at man nødvendigvis kan se, det er en løftestol, du har i stuen. Denne klassiske og elegante drejestol i læder ligner til forveksling en ganske almindelig lænestol. Selv fjernbetjeningen på siden kan skjules i en lomme.

Hjemme Hos os kan du altid få kyndig vejledning i, hvordan løftestolene fungerer, så du er klædt godt på til at betjene den selv. Du er altid velkommen til at komme ned i din lokale Hjemme Hos butik og prøve stolenes siddekomfort og mærke materialerne. Når det kommer til materialet på stolene, kan du vælge mellem slidstærkt og rengøringsvenligt stof eller læder, hvilket vi kan vejlede dig i nede i din lokale Hjemme Hos butik. Du kan også se de forskellige stof-materialer online på vores webshop. Du kan enten afhente din nye løftestol i butikken eller den kan leveres lige til din dør alt efter, hvad der er nemmest for dig.

Himolla 9010 løftestolen er grundet de mange muligheder en af vores mest solgte løftestole.