En vellykket entré

Det første indtryk, du får, når du besøger nogen – og når nogen besøger dig. Det er entréen. Et virkelig vigtigt rum, der ofte får al for lidt opmærksomhed. Læs med her, hvordan du gør din entré både stilfuld og funktionel, så dine gæster føler sig velkomne.

Styr på opbevaringen

Det er egentlig lidt unfair. Entreen er ofte et af de mindste rum i huset, men det er her, vi skal have plads til sko og støvler – både pæne og praktiske – og overtøj, tørklæder, huer, handsker, paraplyer, tasker og en myriade af andre, vigtige småting.

Så hvis du skal undgå rod i entréen – og det skal du, for rod er roden til alt ondt, når det gælder hygge og stil – så kræver det funktionelle opbevaringsmøbler. Møbler, der både er rummelige og flotte at kigge på. Som fx dette smukke Mistral skab fra Hammel Furniture. Mistral-serien er i øvrigt fleksibel, så du kan sammensætte dit skab præcis efter din og familiens stil og behov.

Entréen er også et sted, hvor der skal være aflægningsplads. Der skal være en overflade, hvor du kan lægge dine nøgler eller andet, du har i hånden, når du træder ind ad døren. En elegant løsning kunne være et væghængt skuffemøbel – så det nærmest svæver – hvor der er plads til småopbevaring i skufferne.

 

Elegant, svævende skuffemøbel fra EDGE, produceret af danske Hammel Furniture. 

Vis dine smukkeste jakker og tilbehør frem og gem resten af vejen med dette garderobemøbel fra EDGE

Udstil eller gem væk

Skal man kunne se din nye, fine frakke og halstørklæde? Eller skal overtøjet helst gemmes lidt af vejen? Om du skal vælge et lukket skab til jakkerne eller et garderobeskab med garderobestang, hylde og skuffer kommer helt an på mængden af overtøj og mulighederne for opbevaring andre steder i boligen – en helt enkel entré er meget nemmere at holde orden i, når du kun behøver at opbevare det mest nødvendige derude.

Edge-serien er funktionelt, dansk design, hvor de grebsfrie låger understreger den minimalistiske følelse. Her har du ligesom med Mistral-serien rig mulighed for at sætte dit personlige præg.

Er din entré lille, kan du bruge spejle strategisk. Ikke nok med, at et spejl får rummet til at syne større, så kan spejlet også være et blikfang i sig selv. Fx dette spejl, hvor det utraditionelle ophæng er en del af designet.

 

Skab sammenhæng med resten af indretningen

En rød tråd i indretningen giver ro – både for øjet og for sjælen. Det er derfor oplagt at gå efter møbler, der forstærker din stil og skaber et sammenhængende helhedsindtryk i hele boligen.

Både Mistral- og Edge-serien byder på rige muligheder for at sammensætte et perfekt mix af skabe, skuffemøbler, garderobemøbler, skænke, reoler og kommoder. Stilsikre møbler, der passer ind i alle boligens rum. Denne høje, smalle reol kan for eksempel lige så godt hænge på væggen i entréen som i badeværelset. Ligesom dette smukke skuffeskab, der kan passe ind i både stuen, soveværelset og entréen.

Prøv det online tegneprogram, hvor du selv kan designe og tilpasse Mistral- og Edge-serierne, så de passer perfekt ind hjemme hos dig!

 

 

Mistral skab i eg. Designet kan tilpasses, så det passer til dine og familiens behov – uanset hvilket rum i boligen det skal stå i.